Kurser

Det er med stor glæde at jeg atter en gang inviterer alle jer i mit netværk, og jeres venner, til fordybelse i malingens vidunderlige univers. Jeg er så heldig at have fået mulighed for at tilbyde endnu en runde af formiddage med maling og tegning. Vi begynder d. 9 og 10. Januar 2018.

Malekursus 2018 i skaberiet, på Adolphsvej 59, 1.sal:

-Tirsdage med Akvarelteknik både for dig som er nybegynder, men også for dig som vil forbedre de male-kundskaber du allerede har. ”At tegne er at se” det udsagn vil vi granske i forløbet. Jeg vil guide i tegne og male teknikker ud fra den enkeltes behov og give nye opgaver, hver gang. Der vil være tid til den hurtige skitse, men også til at gennemarbejde værkerne, ved at tage dem frem gange på gang og arbejde videre. Det at vi på denne måde fordyber os i den kreative process er en god måde at geare ned på, for at opnå en meditativ tilstand, som ellers er svær at opnå i en travl hverdag, Studier viser at fordybelse i kreativ leg eks. med maling og tegne grej kan mindske stress, derudover træner det hjernen til at se anderledes på vores omverden og fokusere på andre ting end dem man plejer at se.

Tider: 3 timer ml. kl.9-13, hvor man kan vælge at komme kl.9 eller kl. 10 og gå kl. 12 eller kl.13. Der vil være oplæg med eksempler og inspiration kl.10.

Datoer tirsdage:

Januar: 9, 16, 23,30

Feb:1,8,(vinterferie fra d.10-18.feb.) 22.

Marts: 6,13,20 (påskeferie 24.marts -2.april)

-I alt 10 mødegange fordelt over 3 mdr. koster 2500kr. Der vil være materialer til rådighed, hvis man ønsker at arbejde med særlige formater eller lign må man selv tage det nødvendige med.

-Der vil være kaffe, the og godt selskab

Og dertil som noget nyt kan jeg tilbyde:

Onsdage med akrylmaling.

Datoer onsdage:

Januar d. 10, 17, 24, 31.

Februar. 7, (vinterferie 10. feb.-18. Feb.) d.21, 28.

Marts 7,14, 21. Påskeferie fra d. 24.marts -2.april

I alt 10 mødegange koster 2500kr der vil være maling, pensler og paletter og staffelier til alle, samt kaffe og the. Man skal dog selv købe maler-lærreder i de størrelser og mængder man ønsker. Enkelte formater på malerlærreder i god kvalitet og til favorabel pris, kan købes direkte hos mig i skaberiet.

-Jeg vil give opgaver der fører os gennem flere forskellige måder at male med akrylmaling på, man kan også vælge fordybe sig i arbejdet med et enkelt billede og få

individuelle råd og vejledning, hænd ad vejen.

Undervisningen bliver en blanding af:

Opgaver man kan vælge at arbejde ud fra. Oplæg hvor teknikkerne bliver vist, individuel vejledning alt efter ønsker og kunnen.

Mulighed for at deltage i evaluering af dagens eller periodens arbejde. Mulighed for at tage egne værker med hjemmefra til evaluering, hvor man kan få inspiration til at fortsætte. Jeg stiller mit falkeblik og mine mange års erfaring med maling og tegning til rådighed.

Basis materialer, er med i prisen, hvis man ønsker at arbejde med bestemte formater eller andet, må man selv tage de nødvendige materialer med.

The, Kaffe og godt selskab

-Skriv til mig hvis du er interesseret i at fordybe dig i en eller flere andre teknikker, også selvom det ikke er på listen. Så kan jeg eventuelt oprette et hold.

-Ikon fremstilling og maling med harelim og guldblad. (Støver en del)

-Tegne teknik med kul, kridt og blyant

-Croquis tegning efter model.

-Oliemaling.

Det kommer til at foregå på Adolphsvej nr.59 i Gentofte i et smukt og lyst “fabriks” lokale i den gamle TDC bygning på 1. sal. Man går op ad brandtrappen på ydersiden af huset ved parkeringspladsen. Her holder “skaberiet” også til. læs mere på : skaberiet.nu Den kreative stemning hænger, så at sige, i væggene.

– Du er tilmeldt når, jeg har modtaget din betaling, gerne på mobilpay: 29214699 ”Helle Christiansen” eller konto nr. reg. 6140 k.nr.0004278766 i Møns Bank. Skriv dit navn på indbetalingen og kursus akryl eller akvarel. Du kan også komme og se om det er noget for dig, og beslutte dig siden. Bare giv mig besked først.

 

 

lidt om mig:

Jeg er uddannet billedkunstner fra kunst akademiet i Firenze i 1998. Siden har jeg uafbrudt arbejdet med kunst, maling, scenografi, udsmykning, indretning, undervisning, kunstrejser, illustrationer og alt muligt andet der kræver et visuelt ind og udtryk. Jeg gik på steinerskole i Gentofte, hvor jeg afsluttede 12kl. i 1991 og tog til Italien for at videreuddanne mig som kunstner. siden studieårene i Firenze har jeg boet og arbejdet i flere byer i Italien, Spanien og Frankrig. Jeg er medlem af Billekunstnernes Forbund BKF og sidder i bestyrelsen i Kvindelige Kunstneres Samfund. Anerkendt professionel kunstner af International Association of Art – IAA, arbejder freelance i DR-scenografi og udstiller sideløbende min kunst i gallerier og kunstforeninger i ind og udland. Jeg har 2 børn på 6 og 10 år og bor i Hellerup. Hjemmeside: www.helle.it

Jeg glæder mig til at se dig.